Hvad er lydangst hos hunde?

Frygtsom og/eller ængstelig adfærd forbundet med lyde er almindeligvis kendt som lydangst. Frygt fremkaldt af lyde kaldes også lydaversion, lydreaktivitet, lydfølsomhed eller lydfobi i alvorlige tilfælde.

LYDANGST KAN RAMME HUNDE AF ENHVER RACE, STØRRELSE ELLER ALDER. Cirka halvdelen af ​​alle hunde vil blive ramt af denne tilstand i løbet af deres levetid*. Hunde udtrykker lydangst på mange forskellige måder. Mildere tegn, såsom at slikke læber eller gabe, kan være svære at genkende som lydangstsymptomer. Selv i tilfælde med mildere symptomer, føler hunden sig stadig utilpas og ked af det. I tilfælde af alvorlig lydangst kan hunden gå i panik og skade sig selv, flygte og/eller beskadige ting. Uanset hvad har hunden brug for hjælp: Lydangst påvirker livskvaliteten.

LYDANGST GÅR SJÆLDENT OVER AF SIG SELV. Symptomerne bliver ofte gradvist værre over tid, medmindre de behandles. Der er mange ting, du kan gøre for at hjælpe din hund.

FRYGTEN FOR PLUDSELIGE, HØJE LYDE ER EN NATURLIG REAKTION, og den får hunden til at søge ly. Hunde er ikke i stand til at forstå, at højlydte situationer normalt ikke er farlige i hverdagen.

Hunde af enhver størrelse, eller race kan reagere frygtsomt på høje lyde som fyrværkeri, tordenvejr eller motorlyde. Lydangst er ikke altid relateret til en lyds styrke. Nogle gange kan selv et lavt lydniveau give hunden angst, hvis den tidligere er blevet skræmt af den lyd.

Tegnene på lydangst er ikke altid de samme. Alvorlig lydangst er lettere at opdage end milde former. Hvad der kan komme som en overraskelse - selv for ejeren - er, at symptomerne ikke altid er tydelige. Med hver negativ oplevelse kan lydangst gradvist udvikle sig, hvis den ikke behandles.

Typiske tegn på lydangst er halsen, rysten, og at hunden skjuler sig under møbler eller andre ting. Rastløshed, gøen, piven eller anden vokalisering er også typiske tegn. Hundens ører er ofte tilbagetrukne, og hunden kan være mere klæbende end normalt, Disse tegn på lydangst er lette at opdage.

Nogle af tegnene er mere subtile. Det kan være, at hunden ofte slikker sig om munden, synker eller gaber. Sammentrukne bryn eller vidt åbne øjne kan også være tegn på lydangst. Måske udviser din hund kun nogle af disse tegn eller en kombination af dem.

Triggere og årsager

Lydangt kan udløses, hvis hunden oplever noget traumatisk, som for eksempel et voldsomt tordenvejr. I de fleste tilfælde er udløseren dog mindre åbenlys. Nogle hunde udvikler lydangst gradvist. For andre er det tydeligt allerede som hvalpe. Der kan være et genetisk aspekt i tilstanden. Forskning har vist, at nogle racer, så som hyrdehunde er mere tilbøjelige til at blive bange for høje lyde.

Uanset omstændighederne er det vigtigt, at menneskene omkring hunden forholder sig roligt og opfører sig normalt under de situationer, der udløser lydangst. De fleste hunde er meget opmærksomme på deres ejers adfærd.

Behandlingsmuligheder

Lydangst kan behandles uanset stadie – og det bør behandles, for det er stressende for både hunden og ejeren. Lydangst kan påvirke din hunds velbefindende, især hvis det sker ofte.

Blandt behandlingsmulighederne er skabelse af trygge omgivelser for hunden derhjemme, adfærdsmodificerende træning, såvel som medicinske løsninger og andre muligheder for at bidrage til rolig adfærd.

De bedste resultater opnås som regel ved at kombinere de forskellige løsninger. Jo hurtigere, lydangst bliver opdaget og behandlet, jo bedre er resultaterne.

Lydangst kræver ofte livslang behandling. Formålet er at reducere hundens stressniveau og angst, og efterhånden lære hunden at håndtere situationer med et højt lydniveau. Hvis lydangst ikke behandles, er der risiko for, at lydangsten forværres. Det kan også gøre hunden mere tilbøjelig til at udvikle andre former for angst.

---

*Blackwell et al 2013. Fear responses to noises in domestic dogs: Prevalence, risk factors and co-occurrence with other fear related behaviour. Applied Animal Behaviour Science 145 (2013) 15–25