Separationsangst hos hunde

Hunde er flokdyr, så det er ikke så mærkeligt, at nogle af dem bliver angste, når de bliver skilt fra de mennesker, de opfatter som deres flok.

Statistikker har vist, at omkring 14-20%* af hunde muligvis lider af separationsangst, og 20-40%* af de hunde, der er i behandling hos en adfærdsspecialist, bliver diagnosticeret med dette problem. Den gode nyhed er, at der er flere måder at afhjælpe denne angst med hjælp fra din dyrlæge. Lad os se på, hvad separationsangst er, hvordan man genkender de mest hyppige symptomer, og hvilke behandlingsmuligheder, der er.

*Sherman and Mills 2008; Canine Anxieties and Phobias: An Update on Separation Anxiety and Noise Aversions; Veterinary Clinics of North America: Small Animal Practice; 38 (2008) pp 1181-1106

Hvad er separationsangst?

Separationsangst er følelsen af ekstrem angst, som en hund kan opleve, når den er væk fra sine mennesker. Hvis du har lagt mærke til, at din hund vandrer frem og tilbage eller viser andre tegn på angst, når du gør dig klar til at tage på arbejde, eller hvis du kommer fra hjem fra et ærinde og hjemmet er splittet ad, er det muligt, at din hund lider af separationsangst. Din hund er ikke ude på at straffe dig for at være væk. Det er bare en situation, som gør din hund ekstremt nervøs, og dens adfærd er et tegn på det. Kort sagt er den bange for at være væk fra dig!

Nogle hunde vil endda prøve at grave eller gnave sig ud og ødelægge døre og vinduer, og måske komme til skade undervejs. Vær opmærksom på, at hvis din hund ødelægger ting, mens du er der, skyldes adfærden ikke separationsangst. Denne adfærd er kun tegn på separationsangst, hvis det udelukkende sker, når du er væk.

Din hund kan vise tegn på angst på mange forskellige måder. For eksempel kan en hund med separationsangst vandre frem og tilbage hele dagen uden at være i stand til at slappe af. Og fordi den er bekymret, er det muligt, at den halser konstant, når den er alene hjemme, selv om det ikke er varmt.

Nogle hunde viser deres angst ved at virke bekymrede og tilbagetrukne. Det kan også være, at de gemmer sig. Denne adfærd opfattes ikke nødvendigvis alarmerende for ejeren, men kan være lige så ubehageligt for hunden.

Triggere og årsager

Nogle hunde har lært at håndtere separation fra deres ejer bedre end andre, men det er naturligt, at din hund bliver ængstelig af at være alene hjemme. Triggere for separationsangst kan for eksempel være:

  • Når en hund flytter til et nyt hjem for ofte. Hunde, der har været på internat eller tidligere har været udsat for svigt, er i større risiko for at udvikle separationsangst.
  • Ændringer i hjemmet. Det kan for eksempel være tab af et familiemedlem eller flytning.
  • Større ændringer i hundens hverdag, for eksempel i forbindelse med, at ejeren skifter fra hjemmearbejde til udarbejdende. For nogle hunde kan selv forskellen på weekend og hverdag være nok til at få dem til at føle sig ængstelige.


Hunde, der er adopteret fra et internat, udvikler separationsangst meget oftere end hunde, der tilbringer hele deres liv med en familie. Derudover kan hunde, der aldrig har lært at være alene, være i risiko for at udvikle separationsangst.

Begynd behandlingen tidligt, så situationen ikke forværres. Der er flere simple måder, du kan hjælpe din hund med at håndtere separationsproblemer. Disse vil ofte vise sig mest effektive, hvis de kombineres. Du bør også tale med din dyrlæge, som kan hjælpe dig med at finde de bedste behandlingsmuligheder til din hund.

Målet med behandlingen er at dæmpe din hunds følelse af frygt og angst, når du forlader hjemmet, så situationen bliver nemmere at håndtere for jer begge.

Adfærdsmodifikation

Gør du din hunds angste adfærd værre, uden at vide det? Hvis du normalt reagerer på piven eller gøen ved at give hunden positiv opmærksomhed, gør du faktisk problemet værre ved at belønne ængstelig adfærd. Det samme gør sig gældende, hvis du opfører dig som om du er alt for glad for at se din hund, når du kommer hjem. Det kan have den effekt, at hunden synes, at det er en kæmpe ting, når du går og kommer. På den anden side, hvis du straffer hunden for at splitte hjemmet ad, mens du er væk, vil du også bidrage til dens ængstelighed – hvilket også vil forværre problemet. Det vigtigste er, at du forholder dig roligt, uanset hvordan din hund opfører sig, eller hvad den har gjort. Dermed viser du den, at alt er i orden.

Tips til adfærdsmodifikation

Målet med adfærdsmodifikation er at hjælpe hunden til at forholde sig roligt, selv i en stressende situation, som når du efterlader den alene. Derfor bør hunden belønnes for rolig adfærd, uanset om den gør det af sig selv, eller når den bliver bedt om det.

Derfor:

  • Bed hunden om at sætte sig før enhver interaktion.
  • Ros din hund, når den er afslappet eller sætter sig af sig selv.
  • Ignorer uønsket (ængstelig) adfærd

Før du efterlader hunden:

  • Ignorer uønsket (ængstelig) adfærd
  • Idet du er ved at gå, bed hunden om at sætte sig roligt og klap den langsomt og fortæl den, du kommer tilbage. Så gå.

Når du kommer tilbage:

  • Ignorer din hunds overdrevne hilsen. Hils kort på hunden, men interagér ellers kun med hunden, når den er rolig eller kan blive rolig og sætte sig på kommando. Beløn derpå rolig adfærd.
  • Skæld ikke hunden ud for destruktiv adfærd eller for at tisse eller have afføring indenfor.

Der er også andre teknikker, der kan bruges til adfærdsmodifikation. Tal med din dyrlæge eller en adfærdsekspert for at få mere information.

Medinsk behandling

Separationsangst kan behandles med receptpligtig medicin. Det er vigtigt at kontakte din dyrlæge, for hvis man venter for længe med behandlingen, kan problemet blive værre. Din dyrlæge vil kunne bestemme den bedste behandling for netop din hund.

På nuværende tidspunkt findes der tre godkendte lægemidler til separationsangst hos hunde: tasipimidin, clomipramin og fluoxetin. Disse lægemidler er grundigt testet og evalueret specifikt til hunde både I forhold til effektivitet og sikkerhed.

Hvis du mistænker, at din hund lider af separationsangst, bør du ringe til din dyrlæge med det samme.

Sådan fremmer du rolig adfærd

Her er nogle af de ikke-medicinske muligheder. Det er vigtigt at forstå, at disse ikke lever op til det samme niveau af kvalitet, effektivitet og sikkerhedsstandarder som medicin på recept, men de kan muligvis bidrage til rolig adfærd. Vi anbefaler, at du taler med din dyrlæge om de forskellige muligheder, før du prøver dem.

Hundeveste med beroligende trykfunktion – disse er designet til at sidde stramt

Feromoner – man kan f.eks. få en diffuser, der spreder feromoner som dem, der bliver udskilt fra en hundemor.

Kosttilskud – disse er sædvanligvis godbidder, pulver eller tabletter, der bidrager til rolig adfærd.