Mundhygiejne hos hunde
Mundhygiejne hos hunde
Vidste du, at plak er en af de mest almindelige årsag til tandproblemer hos hunde? Plak er bakteriebelægninger, der bliver til tandsten. At forstå årsagerne bag dårlig ånde og hvordan man fremmer god mundhygiejne er afgørende for at sikre din hunds velbefindende.
Årsager til dårlig ånde hos hunde
Blandt de mest almindelige årsager er:
- Plak og tandsten: Ophobning af bakterier og madrester på tænderne kan føre til dannelse af plak, hvilket igen kan udvikle sig til tandsten, hvis det ikke behandles i tide. Disse bakterier frigiver svovlgasser, der forårsager den karakteristiske dårlige lugt.
- Infektioner og sygdomme: Infektioner i munden, tandkødsbetændelse og andre sygdomme såsom diabetes eller nyreproblemer kan også føre til dårlig ånde hos hunde.
- Mad: Har din hund kun dårlig ånde lejlighedsvis, kan det skyldes, at den har spist noget ildelugtende.
- Manglende mundpleje: Ligesom mennesker har hunde brug for regelmæssig tandbørstning for at fjerne plak og madrester fra tænderne. Manglende mundpleje kan føre til dårlig ånde og andre tandproblemer.
Sådan bekæmper du plak og tandsten hos hunde
Plak dannes hurtigt, og derfor skal tænderne helst børstes en gang om dagen med en tandpasta specielt til hunde, for eksempel Bucadog® Gel, som indeholder enzymer og har en hundevenlig smag. Hvis man ikke behandler plak, dannes tandsten. Tandsten påvirker tænderne og tandkødet, hvilket kan føre til dårlig ånde hos hunde og andre tandproblemer.
At børste din hunds tænder dagligt er afgørende for god tandhygiejne. Væn derfor din hund til tandbørsten så tidligt som muligt, gerne allerede når den er et par måneder. Du kan f.eks. placere tandbørsten på ydersiden af hundens mund og belønne den, når den accepterer tandbørsten. Alternativt kan du forsøge at placere en godbid på tandbørsten for at skabe en positiv association med situationen.
I kombination med tandbørstningen kan du bruge vores produkter Bucadog® Tyggelapper. Tyggelapperne består af oksehud, som giver en naturlig tyggemodstand og er belagt med vallepulver, en naturlig kilde til dentalvenlige enzymer.
Derudover kan du anvende Aptus® Plaque Buster, som er et tandpulver, der blot tilsættes i foderet dagligt. Plaque Buster fra Aptus® er et 100% naturligt produkt baseret på tangmelpulver*. Renere tænder og bedre ånde kan forventes inden for 1-2 måneder ved regelmæssig brug.
Ved at bruge en kombination af de forskellige Aptus mundhygiejneprodukter til din hunds mundplejerutine kan du hjælpe med at bekæmpe dårlig ånde, fremme sund mundhygiejne generelt og får en glad hund, som du roligt kan komme tæt på.
*Hvis din hund lider af skjoldbruskkirtelproblemer, anbefaler vi, at du undgår at bruge tandpulveret på grund af det naturligt høje jodindhold i tang.